3. januar 2013. I juni 2012 blev en kvinde fra Parwan-provinsen i Afghanistan offentligt henrettet på grund af påstande om utroskab rejst af Taliban. I juli blev lederen af Woman’s Affairs Department i Laghman-provinsen myrdet og hendes efterfølger, Najia Seddiqui blev myrdet blot et par måneder senere i december.
Disse drab og andre lignede tilfælde i områder, der ikke kontrolleres af regeringen, er nævnt i den seneste rapport, der undersøger vold mod kvinder i Afghanistan. Rapporten fra FN’s mission til assistance for Afghanistan (UNAMA) med støtte fra Kontoret for FN’s højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) fastslår, at der er voksende bekymring blandt aktivister og civilsamfundet, at ”konservative elementer, som er modstandsdygtige overfor kvinders rettigheder, igen vinder styrke”.
Rapporten undersøger især fremskridt i implementeringen af lovgivningen vedtaget af den afghanske regering i 2009, som for første gang kriminaliserede børneægteskaber, tvangsægteskaber, tvunget selv-ofring og andre voldelige handlinger mod kvinder, herunder voldtægt.
Som reaktion på mordet på Najia Seddiqui den 10. december, har FN’s højkommissariat for menneskerettigheder udtalt, at morderen skal findes. Det skal forstås, ”at mennesker, som angriber kvinder i Afghanistan, skal stilles for retten”, siger kontorets talsmand Rupert Colville.
Ansvaret for drabet på hendes forgænger er blevet tilskrevet Taliban, men UNAMA-rapporten påpeger, at hun var blevet truet af en højtstående embedsmand, fordi hun havde afvist at give ham oplysninger om, hvor en 19-årig kvinde han ønskede at gifte sig befandt sig. Den unge kvinde var allerede gift med en mand efter eget valg.
UNAMA beskriver stigningen i antallet af rapporterede hændelser som en ”opmuntrende udvikling”. Alligevel er antallet af domme stadig meget lavt, siger rapporten. En væsentlig hindring for at opnå retfærdighed, er den fortsatte praksis af det afghanske nationale politi og anklagekontorer, som henviser sager til jirgaer (stammeråd af ældre) og shuraer (lokalråd), ”som ofte underminerede gennemførelsen af EVAW-lovgivning (End Violence Against Women) og forstærkede den skadelige praksis”.
