Ikke-vold – den største kraft til rådighed for menneskeheden

0
683
nonviolence main picture

nonviolence main picture“Ikke-vold” – en skulptur af Karl Fredrik Reuterswärd, permanent udstillet foran FN’s hovedkvarter i New York.

2.10.2016 – Den internationale dag for ikke-vold fejres hvert år den 2. oktober, hvilket er fødselsdagen for Mahatma Gandhi – leder af den indiske uafhængighedsbevægelse og pioner inden for filosofi og strategi omkring ikke-vold.

Princippet om ikke-vold (også kendt som ikke-voldelig modstand) afviser brugen af fysisk vold til at opnå social eller politisk forandring. Denne form for social kamp, som ofte er beskrevet som ”almindelige menneskers politik”, er blevet vedtaget af store dele af befolkninger over hele verden i kampagner for social retfærdighed.

Ifølge generalforsamlingens resolution fra 2007, som etablerede denne internationale dag, er dagen en anledning til at udbrede budskabet om ikke-vold, herunder gennem uddannelse og folkeoplysning. Resolutionen bekræfter også den universelle relevans af princippet om ikke-vold og ønsket om at sikre en kultur bestående af fred, tolerance, forståelse og ikke-vold.

Under sin introduktion af resolutionen til generalformsalingen på vegne af 140 medforslagsstillere sagde Indiens daværende minister for eksterne anliggender, Mr. Anand Sharma, at det brede og forskelligartede sponsorat af resolutionen var en afspejling af den universelle respekt for Mahatma Gandhi og den vedvarende relevans af hans filosofi. Han citerede den afdøde leders egne ord og sagde, at ”Ikke-vold er den største kraft til rådighed for menneskeheden. Det er mægtigere end det mægtigste ødelæggelsesvåben udtænkt gennem menneskets opfindsomhed.”Nonviolence picture 2

Gandhi, som hjalp Indien til at opnå uafhængighed, har inspireret ikke-voldelige bevægelser for borgerlige rettigheder og sociale forandringer verden over. Gennem hele sit liv forblev Gandhi engageret i sin tro på ikke-vold, selv under undertrykkende forhold og i lyset af tilsyneladende uoverstigelige udfordringer.

Teorien bag hans handlinger, som omfattede opfordring af massiv civil ulydighed overfor britisk lov, for eksempel i forbindelse med den historiske Salt March i 1930, var, at ”retfærdige midler fører til retfærdige udkom”; det vil sige, at det er irrationelt at forsøge at bruge vold til at skabe et fredeligt samfund. Han mente, at indere skal holde sig fra at bruge vold eller had i deres kamp for frihed fra kolonialismen.

”Vi ved, at en ikke-voldelig kultur begynder med respekt for andre, men det slutter ikke der,” mindede FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, os om i sit budskab på den internationale dag for ikke-vold.