Mere end hver tredje kræfttilfælde kan forebygges ifølge tal fra WHO. Hvert år dør 10 millioner mennesker af kræft, hvilket er mere end HIV/AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen. Inden 2030 forventer eksperter, at antallet af kræftdødsfald vil stige til 13 millioner. Den internationale Kræftdag afholdes på søndag d. 4. februar gennem en global indsats ledet af Union for International Cancer Control (UICC).
Da 1 ud af 5 mennesker udvikler kræft i løbet af deres liv, er forebyggelse af sygdommen blevet en af de mest betydningsfulde folkesundhedsudfordringer i det 21. århundrede.
Mere end en tredjedel af kræfttilfælde kan forebygges, og endnu en tredjedel kan helbredes, hvis det opdages tidligt og behandles korrekt.
Fremgang i kræftforskning
I dag ved vi mere om kræft end nogensinde før. Ved at investere i forskning og innovation har vi set ekstraordinære gennembrud inden for medicin, diagnostik og videnskabelig viden.
Jo mere vi ved, jo mere fremskridt kan vi gøre med at reducere risikofaktorer, øge forebyggelse og forbedre kræftdiagnose, forebyggelse, behandling og pleje.
Indvirkning
I de senere år har FN, Verdenssundhedsorganisationen WHO og andre FN-agenturer anerkendt behovet for en global forpligtelse.
I dag sker mere end halvdelen (65%) af dødsfald som følge af kræft i verdens mindst udviklede lande. Selv i højindkomst-lande eksisterer der uligheder blandt lavindkomst, indfødte, indvandrere, flygtninge og landlige samfund.
Ved at øge den offentlige og politiske oplysning og forståelse omkring kræft reducerer vi frygt, øger forståelsen, afviser myter og misforståelser samt ændrer adfærd og holdninger.
Sådan ser kræfttallene ud i Norden
Finland: Hver tredje finne får kræft på et tidspunkt i deres liv. I takt med at befolkningen ældes, stiger antallet af kræfttilfælde også. Mere end 35.000 mennesker får kræft hvert år. Dog vil næsten to ud af tre komme sig.
Kræftrater fortsætter med at vokse hurtigt. I 2035 forudsiger man, at der vil være 46.000 nye tilfælde af kræft i Finland, og det skønnes, at op til 40 procent af finnerne vil få kræft i deres levetid.
Kilde: syöpäsäätiö.fi
Island: Mere end halvdelen af de diagnosticerede kræfttilfælde er hos personer på 65 år eller ældre. Omtrent en tredjedel af islændinge får kræft på et tidspunkt i livet. Kræft er årsag til 28% af dødsfaldene.
Mænd: 572 ud af 100.000
Kvinder: 528 ud af 100.000 (2018-2022).
Forventningen er, at kræfttilfælde vil stige med 52% fra 2020 til 2050.
Kilde: The Icelandic Cancer Society
Norge: I 2022 blev der registreret 38.265 nye tilfælde af kræft. Forekomsten af kræft er relativt stabil sammenlignet med tidligere år, men nogle former for kræft stiger – især modermærkekræft.
Før de når 80 år, har omkring fire ud af ti nordmænd modtaget mindst en kræftdiagnose, og i hele befolkningen er der nu over 300.000 mennesker, der har kræft i deres sygehistorie (327.101 mennesker pr. 31/12/2022).
I 2022 fik 38.265 mennesker i Norge kræft, hvoraf 20.487 var mænd og 17.778 var kvinder. Dette er lidt højere end i 2021.
I Norge er der over 316.000 mennesker, der har kræft eller har haft kræft. Før de når 80 år, har omkring fire ud af ti nordmænd modtaget mindst en kræftdiagnose.
Kræft påvirker primært ældre. Tre ud af fire tilfælde af kræft påvirker mænd og kvinder over 60 år. En betydelig del af den kraftige stigning i kræfttilfælde i de seneste årtier skyldes derfor, at der er flere af os, og vi lever længere end tidligere.
Kilde: Kreft i Norge (kreftregisteret.no)
Danmark: 374.286 levede med kræft i Danmark (år 2021)
46.997 nye kræfttilfælde i 2021, og satsen er steget årligt. 1 ud af 3 får kræft, før de er 75 år.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Sverige: I 2022 blev der rapporteret 78.463 ondartede tumorer for 72.108 personer til kræftregistret.
Antallet af rapporterede ondartede tumorer er steget sammenlignet med 2021.
Blandt dem, der blev syge, var lige under 54 procent mænd og lidt over 46 procent kvinder.
Den mest almindelige form for kræft blandt kvinder er brystkræft, og blandt mænd er det prostatakræft.
Antallet af mennesker i befolkningen, der lever efter en kræftdiagnose, er steget over tid, hvilket kan tilskrives øget kræftdetektion og bedre overlevelse.
Hudkræft fortsætter med at stige, og stigningshastigheden for ondartet melanom er størst i ældre aldersgrupper.
Kilde: Socialstyrelsen
Læs om FNs andre internationale dag i denne kalender
Læs flere artikler:
Livmoderhalskræft: Fremskridt og hasteudryddelse
Fødevarebårne sygdomme bekæmpes i samarbejdet mellem WHO og DTU
Lav rygefrekvens i de nordiske lande
Tobaksforbrug falder på trods af tobaksindustriens bestræbelser
