Naturkatastrofer driver tre gange så mange på flugt som militære konflikter

0
541
Photo: Typhoon Haiyan - Cebu - Pio Arce/Genesis Photos - World Vision Photo-CC BY 2.0

Photo: Typhoon Haiyan - Cebu - Pio Arce/Genesis Photos - World Vision Photo-CC BY 2.0

Naturkatastrofer drev 22 millioner mennesker på flugt sidste år. Selvom 2013 var et år fyldt med konflikter, blev tre gange så mange mennesker fordrevet fra deres hjem som følge af naturkatastrofer som af konflikter. Oversvømmelser, voldsomme storme og andre vejrfænomener bliver mere og mere almindelige, og dobbelt så mange som i 1970 mister nu deres hjem efter naturkatastrofer, viser en ny rapport fra Internal Displacement Monitoring Centre (IDMC).

Rapporten fokuserer på hvordan vi forhindrer, hvordan vi forbereder os på, og hvordan vi finder løsninger i forhold migration som et resultat af naturkatastrofer.

”Mængden af mennesker, der har brug for humanitær nødhjælp er steget eksponentielt over de senere år. Vi bliver nød til at gentænkte vores tilgang og skifte fokus hen imod forebyggelse og parathed i tæt samarbejde med vores nationale partnere,” siger FN’s generalsekretær Ban-Ki-moon.

Dem der er mest i farezonen, er befolkningen i udviklingslande. Undersøgelsen viser, at mere end 80 % af migranterne fra naturkatrastrofer i de seneste fem år boede i Asien. Sidste år var ingen undtagelse – her var 19 ud af 22 millioner migranter efter naturkatastrofer fra Asien.

I Filippinerne mistede 5,8 millioner mennesker deres hjem sidste år på grund af en række katastrofer. Tyfonen Haiyan var i særdeleshed hård ved landet og sendte 4,1 million mennesker fra hus og hjem, alt imens de resterende flygtede efter tyfonen Trami og et jordskælv.

Migration fra land til by øger ligeledes risikoen ved naturkatastrofer, både i form af materielle og menneskelige tab. Specielt er Asiens megabyer i farezonen.

”Folk bor som sild i en tønde uden nogen mulighed for at slippe væk. De bor i floddeltaer, der let bliver oversvømmede, de bor hvor der er stor risiko for mudderskred og de bor i områder, hvor tropiske storme ofte rammer,” siger Jan Egeland, der er generalsekretær for den norske organisation, Flykningehjelpen.

Siden 2009 har IDMC udgivet rapporter i samarbejde med OCHA, hvori der indgår globale estimater over omfanget og konsekvenserne af naturkatastrofer, såsom jordskælv, oversvømmelser og tropiske storme. I de senere år har data fra disse rapporter hjulpet med til at monitorere, hvordan vi kan beskytte og hjælpe folk, der lever i risikoområderne.  

Timingen af dette års rapport udgivelse er langt fra tilfældig. Næste uge holder FN klimatopmøde i New York. Rapporten har således til hensigt at vise den store destruktion som naturkatastrofer og understreger behovet for at gøre noget ved truslen fra klimaforandringer.

Generalsekretær Ban-Ki-moon har i anledning af topmødet bedt verdens ledere om at forberede klare tilkendegivelser om at skride til handling i forhold til det globale problem:

”Vi skal arbejde langt hårdere på at minimere risikoen ved naturkatastrofer. Vi skal ligeledes være bedre forberedt på migration, der følger som et resultat af katastroferne. Det er essentielt, at vi uarbejder mekanismer, der tidligt kan advare befolkningen i farezoner, og at vi udarbejder en klar handlingsplan,” konkluderer Ban-Ki-moon.

Relaterede artikler

Små østater udstiller global sårbarhed

Klimaforandring på dagsordenen i nye mål for bæredygtig udvikling

Samarbejde om vand nødvendigt i en mere og mere tørstig verden

Portræt af Jan Egeland