Sharing Humanity: Lucy’s historie

0
152
Sharing humanity main picture

Sharing humanity main pictureLucy Wasuk i Sydsudan.

19.8.2016 – ”Min oprigtige overbevisning er, at nødhjælpsmad er det eneste håb for de fleste flygtninge og fordrevne mennesker,” siger Lucy Wasuk, en humanitær hjælpearbejder fra FN’s Fødevareprogram (WFP) i Sydsudan, som har tilbragt de sidste 18 år på at kæmpe for humanitære rettigheder.
I forbindelse med den Internationale Dag for Humanitært Arbejde i dag, deler WFP Lucy’s og syv andre ansattes historier omkring deres arbejde for humanitære rettigheder.
FN markerer også denne dag med opfordring til at fremme global solidaritet med de mere end 130 millioner mennesker verden over, som har brug for humanitær bistand for at overleve. Under temaet ’One Humanity’ (’Én Menneskehed’) fremhæver den Internationale Dag for Humanitært Arbejde, hvordan verden kom sammen i Istanbul til Verdens Humanitær-topmøde tidligere på året, og forpligtede sig til at støtte mennesker ramt af krisen og sikre, at hjælpearbejdere kan sikkert og mere effektivt levere til dem i nød.
Sharing humanity picture World Humanitarian SummitGeneralsekretær Ban Ki-moon adresserer afslutningsceremonien ved
Verdens Humanitær-topmøde i Istanbul, Tyrkiet, den 23.-24. maj 2016.
”Den Internationale Dag for Humanitært Arbejde er en årlig påmindelse om behovet for at lindre lidelserne. Det er også en lejlighed til at ære de humanitære hjælpearbejdere og frivillige, som arbejder på frontlinjen af kriser,” siger FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, i sit budskab på denne dag.
Ban Ki-moon minder os om, at ”Der er ting, vi alle kan gøre – i dag og hver dag. Vi kan vise medfølelse, vi kan hæve vores stemmer imod uretfærdighed, og vi kan arbejde for forandring” Dette er lige præcis, hvad Lucy gør hver dag. Som medarbejder hos WFP har Lucy flere gange vist, at hun er villig til at gå den ekstra mil for at hjælpe befolkningen i Sydsudan.
Da Lucy i 1991 blev sendt på en mission til Pibor i Jonglei Stat, var hun den første kvindelige hjælpearbejder, der ikke var en Khawaja (udlænding), til at sætte sin fod i Pibor. Her kom hun hurtigt til at blive kendt som ‘Bolen’ – et stort træ, der giver ly under kraftig regn, hvilket i lyset af hendes bedrifter synes passende.
I 2001, også i Pibor, mødte Lucy en dreng ved navn Wad Shiling. Was, der på dette tidspunkt var omkring 11 år gammel og forældreløs, henvendte sig hos Lucy og spurgte, om han kunne komme med hende hjem og få et varmt måltid. Til gengæld ville lovede han at betale hende tilbage med kvæg (gennem den traditionelle kvægtyveri). Lucy kunne ikke forestille sig, at et liv med kvægtyveri virkelig var denne drengs drøm, og hun besluttede sig derfor for at hjælpe ham på en anden måde.Sharing humanity picture 2
Efter at have fået den rette tilladelse tog Lucy ham nemlig med sig hjem og sendte ham i skole i fire år. I dag er Wad en succesrig forretningsmand, der til gengæld understøtter sin nevø, som nu arbejder for Plan International, en WFP partner.
Dette eksempel viser, hvordan én person virkelig kan gøre en forskel og har evnen til at ændre en anden persons liv til det bedre. Så lad os på denne Internationale Dag for Humanitært Arbejde stå sammen i menneskehedens navn og vise, at vi ikke kan og ikke vil lade nogen blive tilbage.
 
På denne dag opfordrer Ban Ki-moon også alle til at underskrive FN’s ”World You’d Rather”-kampagne.