8 anekdoter om FN’s Generalforsamling gennem tiden

0
107
2021: Dinosaur invarderer Generalforsamling med et vigtigt budskab. Foto UNDP

D. 13. september 2023

Den 78. FN’s Generalforsamling finder sted lige nu og den første officielle generelle debat starter d. 19 sep. Herunder ser vi tilbage nogle af anekdoterne, der har markeret sig i historiebøgerne om organisationen.

The Islandic hammer at the UN General Assembly
Den karakteristiske islandske hammer © Foto ONU/Mark Garten
  1. Den islandske hammer 

I 1952 forærede Island en hammer til Præsidenten for FN’s Generalforsamling, som bruges til at åbne og lukker sessioner med, følge sessionens agenda og stemme for beslutninger. Alle konferencerum på FN’s Hovedkontor i New York er udstyret med en lille træhammer, men hammeren til Generalforsamlingen skiller sig ud ved dens størrelse og bemærkelsesværdige udformning. Den går derfor ikke ubemærket hen.  

I 1960 ødelagde Præsident Boland ved et uheld træhammeren i forbindelse med Generalforsamlingen, idet han prøvede at tysse på Khrushchev under en konference. FN anmodede om at få lavet en kopi i Island. I 2005 blev denne kopi væk, og endnu en kopi blev fremstillet med små justeringer fra den originale. 

Fidel Castro and his speech at the UN General Assembly
© Foto ONU/Yutaka Nagata
  1. Fidel Castro’s historiske tale til FN

Under Generalforsamlingen d. 26. september 1960 gav Fidel Castro (Cuba) den længste tale nogensinde i plenum på en enkelt dag hos FN. Han talte i mere end 4 timer.  

Fidel Castros tale hos FN rettede skarp kritik mod USA, den fjendtlige modtagelse han havde oplevet ved hans ankomst til New York samt spændingerne mellem USA og Cuba i årene 1959-1960. 

Det er værd at nævne at i januar 1957, gav forpersonen for den indiske FN-delegation, V.K. Krishna Menon en tre dage lang tale, som varede i mere end 8 timer – dog for FN’s Sikkerhedsråd og ikke for Generalforsamlingen. 

© Foto ONU/Yutaka Nagata
3. Den kontroversielle sko-episode

12. oktober 1960, skulle lederen af USSR Nikita Khrushchev efter sigende have banket sin sko i bordet under en tale fremført af den filippinske repræsentant. Selvom mange vidner anmeldte hændelsen, var der ingen omtale af dette i referatet fra mødet. Men i Krushchevs erindringer, der blev udgivet efter hans død, tog den tidligere leder ansvar for skoepisoden, der heller ikke er inkluderet i videoer fra dagen for hændelsen.

Indonesien meldte sig i 1965 ud af FN
FN’s Generalforsamling 1965. Foto: UN Photo/Teddy Chen
  1. Det første (og eneste) land til nogensinde at forlade FN

Efter en uoverensstemmelse med Malaysia trådte Indonesien ud af FN i 1995 og er derved det eneste land nogensinde til at gøre dette. Men et år senere, som følge af et skift i lederskab i forbindelse med et statskup, ombestemte Indonesien sig og udtrykte deres ønske om at vende tilbage til samarbejdet med FN. 

  1. Hollywood hos FN

Et ellers lukket FN tillod den amerikanske filmindustri at bruge FN’s Hovedkontor som filmset i starten af 00erne. Sydney Pollacks film “The Interpreter” (på dansk: “Tolken”), der udkom i 2005, blev delvist filmet i FN bygningen. Beslutning om denne tilladelse blev taget efter en nærlæsning af manuskriptet samt en bekræftelse på, at filmen ikke blot ville bruge FN som filmset, men at lokationen var integreret del af selve historien og i overensstemmelse med værdierne i organisationen.  

3 months baby the UN general assembly
© Photo ONU/Laura Jarriel
  1. En tre måneder gammel baby til Generalforsamling

I 2018 vakte den newzealandske premierminister Jucinda Ardern opsigt i FN ved at medbringe sin tre måneder gamle baby til et officielt møde. Babyen havde endda sin egen badge med teksten “New Zealand First Baby”. Arderns tilstedeværelse blev genstand for meget diskussion omkring ligestilling mellem kønnene i politik. Ardern forklarede, at årsagen til, at hun havde medbragt ham, var, fordi hun ammede ham. Men hun overlod ham til sin mand, da hun skulle afholde sin tale for forsamlingen. 

  1. Virtuel FN-debat

For den første gang i FN’s historie var verdens ledere forhindret i at deltage i den årlige Generalforsamling. I forbindelse Covid-19 pandemien blev den 75. Session af FN’s Generalforsamling afholdt digitalt af Volkan Bozkir, Forperson for Generalforsamlingen. Undervejs adresserede lederne problemstillinger som pandemien, klimaforandringer, ligestilling mellem kønnene og klimahandling.  

© Foto UNDP

8. En dinosaur invaderer Generalforsamlingen

27. oktober 2021 afholdte en gigantisk og yderst veltalende dinosaur ved navn Frankie en stærk tale til Generalforsamlingen. Frankie sendte en særlig advarsel til alle lande, som fortsat financierer fossile brændstoffer og derved er ansvarlige for global opvarmning. Men dette er naturligvis fiktion. Filmen blev produceret af FN’s Udviklingsprogram (UNDP), som du kan se her

Find mere info på dette års Generalforsamling her.