GENERALSEKRETÆRENS BUDSKAB PÅ VERDENS MILJØDAG 2008

0
40

Afhængighed af en bestemt ting er forfærdeligt. Det fortærer og styrer os samt får os til at fornægte vigtige sandheder og forblænder vores evne til at se konsekvenserne af vores handlinger. En farlig kulstofvane har nu taget kontrollen over vores verden.

Kul og olie banede vejen for den udviklede verdens industrielle fremskridt. Udviklingslande i vækst benytter nu samme vej i deres søgen efter tilsvarende levestandarder. Imidlertid forbliver mindre bæredygtige energikilder som trækul den eneste tilgængelige mulighed for de fattige i de mindst udviklede lande.

Vores afhængighed af kulstofbaseret energi har bevirket en væsentlig ophobning af drivhusgasser i atmosfæren. Sidste år bankede FN’s Mellemstatslige Panel for Klimaændringer det sidste søm i kisten med skeptikere af globale opvarmningsteorier. Vi ved nu, at der sker klimaforandringer, og at de skyldes kuldioxid og andre drivhusgasser, som vi udleder.

Vi brænder ikke kun kulstof som fossilt brændstof. I troperne bliver værdifulde skove fældet for at få brænde, papir, græsningsarealer, dyrkbar jord og for i stigende grad at skaffe plantager til den stigende efterspørgsel efter biobrændsel. Dette manifesterer yderligere, at vores kulstofvane ikke kun frigiver enorme mængder CO2, men også ødelægger en værdifuld ressource til absorption af atmosfærisk kulstof, der yderligere bidrager til klimaforandringerne.

De miljømæssige, økonomiske og politiske konsekvenser ved global opvarmning er omfattende. Økosystemer fra bjerge til have og fra polerne til troperne gennemgår hurtige forandringer. Lavtliggende byer risikerer oversvømmelse, frugtbar jord udtørrer, og vejrmønstrene bliver stadigt mere uforudsigelige.

Omkostningerne deles af alle. De fattige vil rammes hårdest af vejrrelaterede katastrofer og af stigende priser på basismadvarer, men selv de rige nationer står over for udsigten til økonomisk recession og en verden i konflikt over svindende ressourcer. En neddæmpning af klimaforandringerne, udryddelse af fattigdom samt økonomisk og politisk stabilitet kræver alt sammen samme løsning: at vi må droppe kulstofvanen. ”Kick the habit” – Drop vanen – er temaet for Verdensdagen for Miljø 2008. Kampagnen erkender det ødelæggende omfang af vores afhængighed og viser vejen frem.

Ofte behøver vi en krise til at vække vores opmærksomhed. Med klimakrisen over os er virksomheder og regeringer ved at indse, at en indsats mod global opvarmning ikke behøver at koste alverden, men rent faktisk kan være besparende og styrke økonomien. Mens de vurderede omkostninger ved klimaforandringerne er uberegnelige, så er prisen for at bekæmpe dem muligvis meget mindre end vi troede. Nogle beregninger vurderer omkostningerne til at være mindre end én procent af det globale bruttonationalprodukt – En billig pris for at udkæmpe en global krig.

Det er en endnu bedre nyhed, at der allerede eksisterer eller udvikles teknologi, som kan gøre vores forbrug af kulstofbaserede brændstoffer renere og mere effektiv, og som udnytter uudtømmelige energikilder som sol-, vind- og vandkraft. Især den private sektor konkurrerer om at drage fordel af, hvad de anser som en enorm forretningsmulighed.
Over hele verden leder nationer, byer, organisationer og virksomheder på ny efter grønne muligheder. Hos de Forenede Nationer har jeg anvist, at renovationsplanen for vores hovedkvarter i New York skal følge stringente miljømæssige retningslinjer. Jeg har også bedt de administrerende ledere af alle FN’s programmer, fonde og specielle agenturer om hurtigt at blive kulstofneutrale.

Tidligere i år iværksatte FN’s Miljøprogram et klimaneutralt netværk, CN Net, for at sætte fart i denne voksende trend. Dets stadfæstende medlemmer inkluderer lande, byer og virksomheder, der bliver foregangsmænd i en bevægelse, som jeg tror i stigende grad vil definere den miljømæssige, økonomiske og politiske diskurs og beslutningerne i de kommende årtier.

Budskabet på Verdensdagen for Miljø 2008 er, at vi alle er del af løsningen. Hvadenten man er et individ, en organisation, en virksomhed eller en regering, så er der mange skridt, man kan tage for at reducere sit økologiske fodaftryk. Dette budskab bør vi alle tage til os.