Oktober 2016 – Habitat III er navnet på FN’s konference om bosætning og bæredygtig byudvikling, som fandt sted i Quito, Ecuador, fra den 17.-20. oktober, 2016. Dette var det første globale FN-topmøde efter vedtagelsen af 2030-dagsordenen og Verdensmålene for bæredygtig udvikling. Topmødet tilbød en enestående mulighed for at diskutere de vigtigste udfordringer for, hvordan byer og landsbyer planlægges og styres, med henblik på at opfylde deres rolle som drivkraft for en bæredygtig udvikling, samt hvordan de kan forme implementeringen af Verdensmålene for bæredygtig udvikling og Paris-aftalen om klimaforandringer.
”Vi har analyseret og diskuteret de udfordringer, som vores byer står over for og er [blevet enige] om en fælles køreplan for de næste 20 år,” fortalte Joan Clos, administrerende direktør for FN’s program for bolig- og bebyggelsesmiljø (UN-Habitat), til konferencens afsluttende plenarmøde, hvilket trak omkring 36.000 mennesker fra 167 lande til den frodige ækvatoriale hovedstad, Quito.
Han sagde, at det handlingsorienterede slutdokument – kendt som den nye urbane dagsorden – som nu er nedfældet i ’Quito-Erklæringen om Bæredygtige Byer og Bebyggelsesmiljøer for Alle’, skal ses som en forlængelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af 193 af FN’s medlemsstater i september, 2015.
2030-dagsordenens 17. Verdensmål for bæredygtig udvikling anerkendte byernes magt til at være drivkraften for bæredygtig vækst i fremtiden, idet 70 procent af verdens befolkning vil bo i byerne i 2050.
Habitat III samlede borgmestre, lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og lokale grupper og byplanlæggere. Borgmestre sagde, at konferencen avancerede deltagelsen af de lokale myndigheder i den globale indsats for at opnå Verdensmålene for bæredygtig udvikling.
”Den nye urbane dagsorden er en ambitiøs dagsorden, der sigter mod at bane vejen for at gøre byer og bebyggelser mere inklusive,” sagde Joan Clos, som også tjente som generalsekretæren for konferencen, og han tilføjede, at ”alle kan drage fordel fra urbaniseringen, med særlig vægt på dem, der befinder sig i sårbare situationer.”
Dagsordenen understreger, at bekæmpelse af luftforurening i byerne er godt for både folks sundhed og for planeten, og gennem dagsordenen har ledere forpligtet sig til at øge brugen af vedvarende energi, indføre bedre og grønnere offentlige transportmuligheder og forvalte naturressourcer på bæredygtig vis. Dagsordenens ’fælles vision’ har til formål at skabe betingelser for samfund og de politiske beslutningstagere til at opnå dagsordenens vision – sådanne betingelser inkluderer motorer af vedvarende og inklusiv økonomisk vækst, social og kulturel udvikling, samt miljøbeskyttelse.
Blandt de vigtigste bestemmelser er en opfordring til lige muligheder for alle; at stoppe forskelsbehandling; skabe renere byer; at styrke modstandskraft og reducere kulstofemissioner; fuld overholdelse af rettigheder for migranter og flygtninge uanset deres status; at forbedre tilslutningsmuligheder og grønne initiativer; og at fremme ”sikre, tilgængelige og grønne offentlige rum.”
Frem for alt sagde Joan Clos, at det er en ”forpligtelse, at vi alle sammen vil tage ansvaret for hinanden og den retning vores fælles urbaniserede verden udvikler sig i.”
