Verden har brug for mere…

0
451
theworldneedsmore

theworldneedsmore

I disse dage er sociale medier en normal del af hverdagen for de fleste mennesker i den vestlige verden. Folk publiserer detaljer om deres dag på Facebook, lufter deres meninger på Twitter og sætter billeder af deres morgenmad på Instagram.

De forskellige platforme for sociale medier bliver brugt af mange til at skabe et billede af, hvem de er som person – som en måde at brande dig selv på. Denne trend er blevet brugt af både organisationer og brands til at bruge folk som talspersoner for deres projekt eller produkt. Mange fotos er blevet ’liked’ og delt, der er blevet brugt hashtags på Twitter og Instagram og på denne måde er kampagner blevet spredt til hele verden. Kritikken af disse kampagner er mange, men den primære kritik er: Hvad nytter det? Gavner det et sultent barn i Afrika, at du liker en statusupdate på Facebook? Et like genererer ikke dollars.  

Med lanceringen af kampagnen ‘The World Needs More…’ putter FN med samarbejdspartnere nu penge bag shares, likes og hashtags. Kampagnen blev lanceret på den Internationale Dag for Humanitært Arbejde (den 19. august) og fortsætter indtil den 24. september.

Folk bliver spurgt: Hvad synes du, verden har brug for mere af? Når de deler deres svar på Facebook og Twitter skal de bruge et hashtag og på den måde ’markere’ deres status som værende en del af kampagnen. Fx I think #TheWorldNeedsMore #Teamwork (Jeg synes, verden har brug for mere samarbejde). Nogle ord har en sponsor, som Gucci, der sponsorere ordet ’strength’ (styrke), hvilke betyder, at hver gang ’strengt’ bliver hashtagget sammen med #TheWorldNeedsMore, donerer Gucci 1 US Dollar.

De indsamlede midler fra kampagnen vil blive brugt til underfinansierede humanitære kriser over hele verden. Indtil nu har næsten 1.4 millioner mennesker deltaget og sikret støtte til 624 hjælpeorganisationer, som har nået 73 millioner mennesker.

Nu er det op til dig at bidrage. Besøg worldhumanitarianday.org og find de sponsorerede ord, del et eller flere af dem på Facebook og Twitter og hjælp med at frigøre midler til glemte kriser.

Så: Hvad synes DU verden har brug for mere af?