Videnskaben er lagt ud for os. Global opvarmning er et faktum, og vi er dens største forårsager.
Vi har hørt varslerne. Hvis ikke vi handler nu, vil konsekvenserne være alvorlige. Polernes is kan smelte og hav niveauet vil stige. En tredjedel af vores plante- og dyrearter kan forsvinde og der vil være hungersnød forskellige steder i verdenen, især i Afrika of Centralasien.
Gode nyheder går stort set tabt i denne debat, men det er muligt at gøre noget ved situationen. Det vil være lettere og vil kræve mange færre omkostninger end de fleste af os forestiller os.
Dette konkluderer den seneste af FN’s mellemstatslige panel for klimaændrings (IPCC) rapporter. Det er alvorligt tankevækkende læsestof, men vi må ikke gå glip af rapportens optimistiske kerne, nemlig at vi kan gøre noget ved situationen, og at det kan gøres på en måde hvorved der både er råd til det og hvorved velstanden fremmes.
Denne uge mødes verdens ledere i Bali på klimatopmødet. Der er behov for et gennembrud: en omfattende klimaforandrings aftale som alle nationer kan enes om. Vi må beslutte os om et program og en vejledning mod en bedre fremtid, samtidig med at vi enes om en stram tidslinje, der vil føre til en aftale i 2009.
Vi ved endnu ikke hvad en sådan aftale vil indeholde. Skal drivhusgas udledning beskattes eller skal der kreeres et internationalt system for kulstofhandel? Skal der udvikles metoder for at forekomme skovrydning, hvilket er ansvarligt for 20 procent af CO2 udledningen, eller skal mindre udviklede lande have hjælp med at tilpasse sig den globale opvarmnings uundgåelige følger, som vil have uproportionelt store konsekvenser for dem? Bør aftalen lægge eftertryk på bevarelse og vedvarende energi, som biomasse eller kerneenergi, og tilvejebringe nye “grønne” teknologier verden rundt?
Svaret er selvfølgelig at en variation af alle førnævnte løsninger, og meget mere endnu skal anvendes i kampen mod klimaforandring. Hvis forhandlingerne kører fast på grund af problemets omfang og kompleksitet mister vi vores mest kostbare ressource: tid. Her vil det hjælpe at have et syn på hvad fremtiden vil bringe hvis vi opnår vores mål. Vi vil ikke blot have en renere, sundere, mere sikker verden for alle. Hvis vi handler rigtigt kan vores kamp mod global opvarmning berede vejen for en miljøvenlig transformering af den globale økonomi – en der tilskynder vækst og udvikling i stedet for at modvirke det, såsom mange nationale ledere frygter.
Vi har vidnet tre økonomiske transformationer i det sidste århundrede. Først kom industriens gennembrud og så kom teknologiens gennembrud fulgt af nutidens globalisering. Vi står nu ved tærsklen til endnu en stor forandring: den grønne økonomis alder.
Beviserne kan ses alle vegne, ofte på uforventede steder. Under mit besøg i Syd Amerika for nylig, så jeg hvordan Brasilien er blevet en af den grønne økonomis største spillere, i Brasilien dækkes omkring 44 procent af landets energibehov af vedvarende energi. Verdensgennemsnittet ligger på 13 procent. I Europa er dette 6.1 procent.
Meget gøres ud af at Kina er ved at overgå USA som verdens største udleder af drivhusgasser. Mindre høres om deres nylige bestræbelser for at bekæmpe alvorlige miljøproblemer. Kina vil i år investere $10 milliarder i vedvarende energi. Kun Tyskland investerer mere. Desuden er Kina verdensleder i solenergi og vindkraft. Ved et topmøde for østasiatiske ledere i Singapore for nylig, lovede premierminister Wen Jiabao at nedskære energiforbruget (per unit af GDP) med 20 procent over de kommende fem år. – dette ligger ikke langt fra Europas løfte om at reducere drivhusgasser med 20 procent inden 2020.
Dette er vejen frem. Ifølge nogle beregninger kan væksten i det globale energibehov halveres over de næste 15 år ved at udnytte eksisterende teknologier. Den nye IPCC rapport kommer med praktiske løsninger, fra strengere standarder for klimaanlæg og køleskabe til større effektivitet i industri, bygning og transport. Det estimeres at bekæmpelse af klimaforandring kan komme til at koste os blot 0,1 procent af den årlige globale GDP over de næste tredive år.
Væksten behøver ikke at lide og kan faktisk tage fart. Forskning udført af Berkeley Universitet i Californien indikerer at der i USA kunne kreeres 300,000 arbejdspladser hvis 20 procent af dets elektricitetsbehov blev mødt af vedvarende energi. En ledende konsulentvirksomhed i München forudser at flere mennesker vil være ansatte i Tysklands miljø-teknologi industri end i bilindustrien ved slutningen af det næste årti. FN’s miljøprogram (UNEP) estimerer at den globale investering i energi, der ikke producerer drivhusgasser vil nå $1,9 billion inden 2020 – et startbeløb for en stor genkonfiguration af den globale industri.
Allerede nu forlanger virksomheder i mange dele af verdenen en tydelig offentlig politik ligegyldig hvilken form det tager – regulering, udledningsgrænser, retningslinjer for effektivitet. Grunden dertil er tydelig. Virksomheder har brug for grundregler. Det er FN’s rolle at hjælpe med at kreere disse grundregler.
Vores job i Bali og derudover, er at give denne begyndende globale transformation form– at åbne vejen til en periode med grøn økonomi og grøn udvikling. Hvad vi mangler er et globalt rammeværk som verdens befolkning kan bruge til at koordinere vores bestræbelser for at bekæmpe klimaforandring.
Forskerne har gjort deres del af arbejdet, nu er det op til politikerne. Bali vil være en prøve for deres lederevner. Hvad venter vi på?
Af Ban Ki-moon, Forenede Nationers generalsekretær.
