55 sekunder kan ændre en nation

0
437
Politibetjenten Else Gun Ommundsen arbejder med den haitianske politistyrke for at bekæmpe SGBV. Foto: Politidirektoratet/Kaare Magnar Hansen

Politibetjenten Else Gun Ommundsen arbejder med den haitianske politistyrke for at bekæmpe SGBV. Foto: Politidirektoratet/Kaare Magnar Hansen

30. maj 2014 – Da den norske politibetjent Else Gun Ommundsen forberedte sig på at forlade Oslo lufthavn en oktoberdag sidste år, var hun fyldt med mange forskellige tanker. Hendes destination var Haiti, hvor hun skulle arbejde for den FN- mission, der blev yderligere styrket for at stabilisere landet efter jordskælvet. Hun skulle arbejde for et hold, der arbejdede med bekæmpelse af seksuel og kønsbaseret vold. Hendes indre realist tænke på, at året ville indeholde mange udfordringer. Men idealisten i hende var klar til at møde dem.

I eftermiddagstimerne januar den 12 2010, blev Haiti ramt af et jordskælv af hidtil uset styrke. På mindre end et minut slog det nådesløse skælv mere end 225.000 mennesker ihjel. Det kvæstede 300.000 og gjorde 2.3 millioner hjemløse. Det var mennesker, som allerede var dårligt stillede og nu blev endnu mere sårbare.

Sammen med de konkrete fysiske ødelæggelser, kom også sociale forstyrrelser: massiv forflytning af befolkningen, en desperat kamp for at overleve på trods af begrænsede ressourcer og kollapsede myndigheder. I ruinerne af jordskælvet var de få beskyttende mekanismer, der havde forebygget og reageret på seksuel og kønsbaseret vold (SGBV), lagt i ruiner. Myndighedsstrukturer og retshåndhævelse var forkrøblet. SGBV var allerede en udfordring i Haiti før jordskælvet, men skælvet forstærkede de allerede eksisterende strukturelle udfordringer i forhold til køn og socialklasse, og dermed øgedes risikoen for at blive offer for SGBV.

For at modvirke SGBV i Haiti efter jordskælvet, bad FN’s Sikkerhedsråd medlemsstaterne om at bidrage med målrettede indsatser, og styrkede FN’s Stabiliserende mission i Haiti (MINUSTAH). Blandt indsatserne var etableringen af det SGBV-hold, hvor norske og canadiske politibetjente arbejder for at øge muligheden for at konfrontere dette problem for den haitianske politistyrke. En af politibetjentene i gruppen er Else Gun Ommundsen, som er udsendt et år i MINUSTAH’s Delta Camp i Port-au-Prince.

Det hold, som Ommundsen er en del af, fokuserer både på at opbygge de menneskelige kapaciteter i Haitis nationale politistyrke. Det gør de ved at træne dem i hvordan der skal laves grundige efterforskninger af tilfælde af SGBV, og ved at forbedre de steder efterforskningen kan udføres, for eksempel ved at renovere kontorer og bygge nye lokaler til politiet. Men enheden starter ofte med de helt basale ting.

”Det haitiske politi mangler praktisk talt alting, fra teknisk udstyr til benzin til politibilerne. Mange steder mangler der også kontorfaciliteter, så politiet bliver nødt til at afhøre folk under træer i landsbyerne”, forklarer Ommundsen.

De fysiske faciliteter, der er nødvendige for at udføre undersøgelser, som for eksempel lokaler, computere, kameraer og printere, er ikke bare nødvendige for at sikre beviser, men også for at sikre ofrenes værdighed. Men en stor del af ofrene når ikke engang hen til politistationen. Stigmaet, der er forbundet med at være offer, er stadig en stor hindring. Og det spreder sig også til politi-myndighederne:

”Mange ofre, måske endda størstedelen af dem, foretrækker at lide i stilhed”, ifølge Ommundsen. En af de vigtigste og udfordrende dele af holdets arbejde er derfor at bidrage til en ændring af holdningen hos Haitis politistyrke, så SGBV-efterforskninger tages mere alvorligt.

Indtil videre har 1164 ud af en styrke på 12.000 politibetjente deltaget i SGBV-holdets træning, og det er nu en del af pensum for de studerende på det nationale politiakademi. For at gøre indsatsen holdbar, har holdet også uddannet 35 instruktører fra det haitianske politi til at fortsætte træningen efter missionen er slut. Ommundsen understreger vigtigheden ”af at sætte det lokale politi, som kender sproget og kulturen, i stand til at træne deres egen officerer til at lave SGBV-efterforskninger. Varig forandring må i sidste ende komme indefra.”

Der sker fremskridt, selvom SGBV er et meget komplekst problem, der kræver langtidsholdbare løsninger. Men som det kreolske ordsprog lyder ”deye mon gen mon” – bag bjerge er der bjerge. Det betyder, at når man løser et problem, dukker et nyt op. Men det er aldrig en mulighed at give op, man forsætter og løser det næste problem også.