Uenighed i Sverige om strategien for kandidaturet til FN’s sikkerhedsråd

0
421
Corridors of Power a series of photographs by Swiss photographer Luca Zanier

Corridors of Power a series of photographs by Swiss photographer Luca Zanier

September 2014 – Der er stor uenighed mellem regeringen og oppositionen i Sverige om landets strategi ift. at opnå et midlertidigt sæde i FN’s sikkerhedsråd i 2017-2018.

Oppositionspartiet, socialdemokraterne, der står til at vinde ved valget i midt september, har kritiseret centrum-højre regeringen ledet af Fredrik Reinfeldt for at starte kampagnen for sent og for, at kampagnen ikke er synlig nok.

I et debatindlæg i ’Dagens Nyheter’ sidste oktober skrev Stefan Löfven, der er leder af socialdemokraterne i Sverige, at regeringen allerede i 2012 havde annonceret sit kandidatur til positionen uden at føre noget kampagne:

”Uden et stærkt svensk engagement i FN er der stor sandsynlighed for, at vores udenrigspolitik slår fejl. For at have succes bliver vi nød til at have støtte fra omverdenen. Alligevel sidder Frederik Reinfeldt og Carl Bildt på hænderne.”

Udenrigsminister Carl Bildt havde følgende svar på kritikken:

” Vores kandidatur vil med støtte fra de andre nordiske lande være baseret på vores ry som et engageret, generøst og principfast medlem af FN.”

Sweden SC

De fem øvrige nordiske lande har udtrykt støtte til svenske kandidatur. De nordiske lande har historisk set kandideret til positionerne ved FN’s sikkerhedsråd på skift. I mange år var der en stiltiende aftale om, at det nordiske land der ansøgte også ville modtage støtte fra andre vesteuropæiske lande ved FN’s generalforsamling, men dette er ikke længere tilfældet.

Den svenske regering har valgt at føre en relativt stille kampagne. Måske kan dette forklares med, at de to seneste kandidaturer fra nordiske lande, Island i 2008 og Finland i 2012, slog fejl. Danmark er således seneste nordiske land i sikkerhedsrådet i 2005-2006.

Selv om Sveriges kandidatur er et fælles nordisk initiativ, har Carl Bildt opfordret til samarbejde på EU-niveau frem for det nordiske fællesskab, vi har set hidtil. Socialdemokraterne er uenige og betragter denne tilgang som ”uacceptabel”.

Sveriges direkte modstandere til positionen er Italien og Holland, to andre medlemmer af EU. Redaktør på ’Barometern’, Martin Tunström, er derfor ret pessimistisk i forhold til Sveriges chancer, da Italien beskrives som en ’økonomisk kæmpe’ og et land, der huser flere FN-agenturer:

”Det er umuligt at konkurrere med Italien, og selv hvis modstanden ’kun’ bestod i at slå Holland ville det også blive svært at vinde.”

Efter Island og Finlands fejlslagne forsøg på at opnå et midlertidigt sæde er værdien af det nordiske samarbejde blevet betvivlet. ’Barometern’ citerer en analyse af den finske kampagne til sikkerhedsrådet, hvor den norske diplomat Terje Rød Larsen siger, at de nordiske lande er selvhøjtidelige lande, der godt kan lide at pege fingre af lande, der er ’moralsk underlegne’. 

Mika Aaltona fra ’Foreign Policy Institute’ i Finland skriver ligeledes, at andre ser de nordiske lande som lande, der tror at der kun en rigtig udvikling – det nordiske velfærdssamfund:

”Den opfatning at der kun er en rigtig udviklingsmulighed – det nordiske velfærdssamfund, er forældet. Finland baserer dog stadig sin nordiske identitet på denne opfattelse.”

Sveriges socialdemokrater har kritiseret Reinfeldt-Bildt regeringen for den lav-profil kampagne, den har ført. Ifølge socialdemokraterne førte en sådan tilgang til et nederlag ved menneskerettighedsrådet i 2012. Socialdemokraterne ønsker større svenske bidrag til FN fredsmissioner:

”For at opnå resultater skal Sverige tale med en stemme, der høres og som bliver lyttet til. Indtil nu har vi været alt for stille.”